Jeg er gået i gang med, at bruge mindmapping - jeg undersøger, hvad programmet imindmap kan.

Mit firma er ligesom firmaet coach-forum autoriseret til at lave PAS-vurderinger - se bevis.
-----

Hvad er PAS (Pædagogisk Analyse System)?

PAS er blevet til på baggrund af en ide om, at man måtte kunne forene den viden og erfaring speciallærere har, med den teori psykologer har. Det rationale der har været styrende for udvælgelsen af opgaver og materialer er bygget op over et anerkendt engelsk system BAS (British Ability Scale). Det er et pragmatisk system, der direkte kan anvendes pædagogisk.

PAS er endvidere inspireret af A.R. Lurias neuropsykologiske teorier om hjernens opbygning og funktion, Lew Vygotskijs teorier om zonen for nærmeste udvikling og Howard Gardners teorier om de mange intelligenser. Det er et batteri af opgaver, der henvender sig til elevens forskellige intelligenser. I hver opgave laver PAS-konsulenten observationer på elevens opmærksomhed, tempo, hukommelse, analyse og strategi. Det bruger vi til at beskrive elevens bedst fungerende indlæringskanal og stærkeste intelligenser (den visuelle-, den sproglige-, den logisk-matematiske-, den musikalske-, den personlige- og den sociale intelligens). Vi får noget at vide om elevens kognitive stil for ud fra den at kunne lave en målrettet individuel plan for undervisning eller uddannelse/job.

PAS er udviklet af den danske neuropsykolog Steen Hilling i 1998. Alle opgaver i PAS kan vurderes ud fra elevens strategier og kognitive funktioner. Derudover er flg. emner omfattet af opgaver i materialet: Omtanke, hastighed og fremkaldelse og anvendelse af viden (Hilling, 2000).

Afdækningen optages på video. På den måde kan man dels være mere kommunikerende med eleven, dels har man dokumentation for sine observationer.

PAS anvendes i dag på vidt forskellige elevtyper og på vidt forskellige uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis folkeskoler, specialskoler for voksne, produktionsskoler, tekniske skoler, sprogskoler, EGU, VUC, specialpædagogiske opholdssteder m.m. De elever der typisk visiteres til en PAS-afdækning, kan have mangeartede problemer eller vanskeligheder. Her kan nævnes personer med generelle indlæringsvanskeligheder, personer med erhvervet hjerneskade, personer med socio-emotionelle vanskeligheder, tosprogede med indlæringsvanskeligheder, personer med læse-stave vanskeligheder, personer med specifikke indlæringsvanskeligheder, personer med svag skolebaggrund, personer med psykiske vanskeligheder o.m.a.

PAS er ikke en undervisningsmetode, men et redskab til at kunne lave en kompetenceprofil og at målrette sin undervisning. Alle delprøverne i PAS er udviklet med henblik på at iagttage, vurdere, lave hypoteser og fremstille pædagogiske anvisninger. Der lægges vægt på, hvilken kognitiv stil eleven viser i de forskellige opgaveløsninger. Opgaverne er gradueret efter elevens erkendelsesniveau ud fra B.S. Blooms erkendelsestaxonomi: Kende, genkende, forstå, anvende, analysere og lave syntese.

PAS er et kvalitativt analyseredskab, der baserer sig på interaktionen mellem PAS-konsulenten og eleven. Vi leder ikke efter det, eleven ikke kan, men efter det han/hun kan. Vi undersøger, hvilke kompetencer der er til stede, og leder efter et mønster i elevens måde at udføre opgaverne på. De efterfølgende pædagogiske anvisninger baseres på elevens egne arbejdsstrategier og kognitive stil. Når man tager udgangspunkt, i det eleven allerede kan, den profil han/hun viser i opgaveløsningerne, er der stor sandsynlighed for at få skabt et virksomt pædagogisk redskab.

Grunden til at vi primært interesserer os for elevens potentialer, når vi laver en kompetenceprofil, er, at det er der, motivationen gemmer sig. Når man tager udgangspunkt i det mest motiverende hos eleven - potentialerne, kan man se, at eleven bliver mere kompetent.

Det væsentlige med en PAS-afdækning og de deraf beskrevne pædagogiske anvisninger er, at eleven får indsigt i sin egen læringsstil. Det er meningen, at eleven skal opnå en klar opfattelse af et ændret selvbillede, blive i stand til at kunne benytte andre strategier og få automatiseret sine færdigheder. Det er eleven, der skal være specialist i sin egen måde at lære på.

Kirsten Nykjær Grunnet, psykolog

Først vil jeg lige præsenter mig selv - se en præsentationsvideo (fylder 6,4 MB!)

Dernæst et tænkt interview:

"

IT med mening

Leif Rasmussen interviewer Leif Rasmussen - se som video (fylder 21 MB!)

Hvad mener du med ”IT med mening” ?

For at forstå et begreb, kan man prøve på, så at sige, at vende det på hovedet – IT uden mening/meningsløst IT.

Det har en gang imellem strejfet mit øre, at når der på arbejdspladserne indføres IT eller EDB er der en del, der ikke forstår den dybere mening med det – de føler det måske endda meningsløst.
Ja – mange kender vel ikke engang forskel på IT og EDB.

Tit bliver der sagt, at vi ikke har tid til at bruge EDB/IT, når vi stadig skal lave akkurat det samme som før – der er heller ikke sat ekstra timer af til, at vi kan lære det.
Vi bliver lovet, at EDB/IT sparer tid, men vi oplever det ikke.

Jeg har også tit hørt, at det er svært at få det lært, når man er kommet op i alderen og der er jo ingen grund til, at lære det, når man snart skal på pension.
De har ikke forstået, at det er rigtig godt, at være god til EDB også når man er gammel.

Hvad skyldes den så at sige manglende accept af, at det er godt at kunne EDB - det nyttesløse i IT ?

Jeg tror det skyldes, at det er teknikerne som sammen med de økonomi ansvarlige har stået for indførelsen af de nye værktøjer. Det har ligesom været sådan, at det er menneskene, der skal indordne sig IT værktøjerne og ikke omvendt - at man ikke i stor nok grad har taget udgangspunkt i den dagligdag IT skal anvendes i.
Hvis jeg skal være fræk, kan man vel kalde det for en form for teknologisk kommunisme - IT systemet opdrager brugerne.

Der er blevet holdt utallige EDB- og IT-kurser, hvilket har kostet mange penge – det er ligesom om, at jo dyrere et kursus er, jo bedre er det. Mange kurser er baseret på indlæring i stedet for læring og given tid til, at det indlærte bliver integreret og forstået at den enkelte kursist.
Det er sjældent, at der på kurserne bygges videre på det den enkelte kursist kan i forvejen.

Mange har en opfattelse af, at udviklingen går så stærkt, at de ikke kan følge med – de bekræfter hinanden i denne opfattelse og opgiver bare at forsøge, at følge med. Det er jo også gået fint indtil nu, så hvad skal vi egentlig med det – målet med livet må vel være, at have det godt, have et arbejde og være sund og rask.
Udtrykket ”toget er kørt” bruges ofte, som om al udvikling af samfundet kun sker i IT-toget.

Har du et forslag til, hvad der kan gøres ved det?

Ja – ikke kun et, men ihvertfald to.

For det første er målet i livet ikke kun, at være med i højhastigheds IT-toget – IT i et teknologisk udviklet land som Danmark er vigtig, men det er også vigtig, at have hjertet med i det man foretager sig.
For det andet må vi forsøge at begrænse det meningsløse – de mange selvmord vi ser i de moderne samfund er jo udtryk for, at mange oplever, at det at leve ikke giver mening. IT bliver i stor udstrækning brugt til livsfremmende formål og i stor udstrækning også til at give ny indsigt – der må skabes læringsrum, hvor det er muligt at lære, at IT skal være vores tjener i stedet for at vi er slaver af IT.
IT kan på mange måder bruges i disse læringsrum – jeg vil i mit firma arbejde for, at udvikle sådanne læringsrum, hvor der også skal være plads til hjerterum.

"

Timeprisen starter ved 300,- pr. time for rutinearbejde til 750,- pr. time for specialopgaver.

Eksempler:
Vedligeholdelse af hjemmeside baseret på Drupal 300,- pr. time
Vedligeholdelse af hjemmeside baseret på andet CMS-system fra 400,- pr. time

Opsætning og installering af SUSE eller Ubuntu Linux på arbejdsstation 300,- pr. time
Opsætning og installering af SUSE eller Ubuntu Linux på server 500,- pr. time

Vedligeholdelse og opsætning af hjemmesider på Linux servere klares via internet.

Kørsel beregnes med 150,- pr. kørt halve time (tillæg ved bro/færge)